Denne side på DanskThis page in German



 • Nyheder
 • Trollingtræf 2010
 • Trolling Master 10
 • Rejsetilbud 2010
 • Servicesider
 • Storfangere
 • Laksefiskeri
 • Grejet
 • Teknikken
 • Sejlads
 • Sæson
 • Fangstpladser
 • Faciliteter
 • Melsted Havn
 • Base Camp
 • Webcam
 • Kontakt os

Sejlads i Østersøen...

Fiskeri i Østersøen kræver omtanke og fornuftig adfærd. Selv chancen for den største fisk berettiger ikke til at gå på kompromis med sikkerheden og fiskeri i kraftigere vind end 10-12 sekundmeter er normalt ikke tilrådeligt. Det er også vigtigt altid at høre en lokal vejrudsigt inden fiskeriet påbegyndes.

Når fiskeriet foregår i den lokale årstid, er egnet påklædning vigtig. En flydedragt med tilstækkelig opdrift eller andet vand- og vindtæt tøj kombineret med en redningsvest er obligatorisk. Anden selvfølgeligt sikkerhedsudstyr omfatter nødraketter, mobiltelefon og gerne en VHF radio. På VHF'ens kanal 16 lytter Lyngby Radio døgnet rundt ligesom andre fiskere i området kan kaldes til assistance.

Udover ens egen sikkerhed er der under fiskeri visse afmærkninger at tage hensyn til. Erhversfiskernes redskaber er markeret med to flagbøjer, og der skal altid holdes god afstand til disse. Redskabet ligger mellem bøjerne, og den vestligste hat altid to faner mens den østligste har en fane. Står redskaberne mere nordligt, er det altid den nordligste der har to faner, og den sydligste én. Så med kompasset kan man se, hvordan redskaberne passeres uden risiko for kontakt med redskaberne. I praksis er der dog så meget vand i Østersøen, at de fleste trollingfiskere vælger blot at holde god afstand til alle flagbøjer.

Placering af Erhvervsfiskernes redskaber




Udskriv side!   Send til en ven!   

Laksetrolling.dk / Back to frontpage